Fredericia Jazzklub inviterer til årets Jazz og ost til en pris af 195 kr. pr. person.
Vi glæder os til at servere en lækker tallerken for jer, så derfor skal billet være købt senest onsdag den 23. oktober. Der sælges ikke billet i entreen.
DON VAPPIE & FINN BURICH INTERNATIONAL NEW ORLEANS JAZZBAND
Glæd jer til et stærkt rytmisk genhør med Don Vappie og Finn Burich International New Orleans Jazzband, når de igen gæster frokostjazz Fredericia Jazzklub i Tøjhuset. Det internationale er der ingen tvivl om.
Det er svært at fremhæve den enkelte - og dog.
Når Don Vappie griber sin banjo og bryder ud i sang, har han publikums fulde bevågenhed.
Der er ikke hørt en bedre banjo i Fredericia Jazzklub, siden Don Vappie var her sidst. Han anses med rette for at være den førende og mest originale banjospiller i New Orleans. Vi kommer langt omkring i det klassiske jazzbibliotek, men får også afstikkere til bossa nova.
Bandbesætning:
Don Vappie banjo, guitar, vocal (USA)
Thomas l´Etienne clarinet, tenorsax, vocal (D)
Finn Burich trombone, vocal
Harry Kanters piano (NL)
Frederik Van den Berghe drums (B)
Dato
lørdag 25. oktober 2025
|
|
Arrangør |
Fredericia Jazzklub
|
Lokation |
Tøjhuset |
Start |
12:00 |
Dørene åbner |
11:00
|
Pladser |
Siddepladser |
Forsalg |
195,- |
Dørsalg +25 |