VI FOSSILE(R) ?
”Vi der ligger lige midt imellem: Vi er for knarvorne til at hoppe på el-bil-hysteriet. Og trods alt stadig for unge til at vi kan bruges som brændstof”.
I dette efterår diesel-ruller Allan Olsen og hans lille crew ud på endnu en massiv solo-turné, med de nyeste, de ældste og de særeste påhit...
Okay, der er måske ikke meget “K-pop” over Olsen. Men meget i Allan Olsens lange karriere tyder på, at der - heldigvis - er både plads til og brug for en dansk sangskrivning, der ganske uhæmmet jonglerer med emner, ord og vendinger, som ingen har hørt dem før. – I hvert fald ikke en sang.
Overalt i Olsens store bagkatalog støder man på finurligheder og skarpe betragtninger som intet andet sted i dansk popkultur.
Olsens repertoire dyrkes næsten fanatisk i en stor fanskare, som sætter en ære i at kunne memorere hver eneste stavelse i deres yndlingssange i trubadurens massive sangkatalog.
Allan Olsen har spillet tusindvis af koncerter i ind- og udland, indspillet 19 albums og udgivet de to bestseller-bøger, ”Tilfældigt Strejfet” og ”Laksetrappen”. Alligevel er det som scenekunstner – såvel med band som ganske solo – at Olsen for alvor finder sin metiér.
I rampelyset krydrer han garvet og overlegent sine shows med anekdoter, tossede vinkler og ren stand-up i et enestående mix af ekvilibrisme og anarki. Således uden en forberedt spilleliste eller andet af dét, Allan Olsen betragter som snyd på en scene...
Olsens udgangspunkt er altid, at den optrædende og publikum sammen skaber koncertens øjeblik. Dét øjeblik man husker, når man går hvert til sit.
Fra den 16. oktober lister solisten Olsen den bedagede diesel-hakker ud fra garagen og parkerer den garanteret i nærheden af jer...
Glæd jer – det gør Allan!
Dato
fredag 21. november 2025
|
|
Arrangør |
FredericiaLive
|
Obligatorisk garderobe |
Ja |
Lokation |
Eksercerhuset |
Start |
20:00 |
Dørene åbner |
19:00
|
Pladser |
Siddepladser |
Forsalg |
345,- |
Medlem |
315,- |
Dørsalg +25 |