SANNE SØNDERGAARD - KVINDERS USYNLIGE ARBEJDE - et humoristisk foredrag
Sanne Søndergaard er på en mission for at synliggøre og værdisætte det “feminine” arbejde. I sit foredrag sætter hun sjovt og skarpt spot på alle de områder, hvor samfundet har “glemt” kvinders arbejdsindsats. Glæd dig til en aften med Sanne Søndergaards underholdende og utraditionelle foredrag - der er for alle, både kvinder og mænd og alle derimellem og ved siden af.
Det usynlige arbejde
Det handler ikke kun om, hvem der tager opvasken. Det handler om alt det usynlige arbejde, kvinder traditionelt har lavet. Og som de stadig forventes at udføre – i hjemmet og på arbejdspladsen. Samt i alle relationer, over for fremmede, ja tilmed i dobbeltsengen. Kvinders usynlige arbejde er årsagen til work-life ubalance. Det er grunden til, at kvinder brænder ud.
Uden et muk…
Her i det 21. århundrede forventes det stadig, at kvinder blot påtager sig det usynlige arbejde uden et muk. Og uden nogen form for tak.
På arbejdspladsen er det projektledelse, omsorgsarbejde og det følelsesmæssige engagement, som kvinder tager på sig for at få menneskelige forhold til at fungere. Arbejde som kvinder aldrig har fået hverken respekt eller løn for, selvom det er afgørende for diversitet, inklusion og ikke mindst det sociale liv på arbejdspladsen.
Hør meget mere i foredraget, der vil gøre det usynlige arbejde synligt, dine lattermuskler ømme og gøre dig klog på et emne, som alt for få taler om.
Om Sanne Søndergaard
Sanne Søndergaard er journalist, komiker og forfatter. Hun optræder tit på tv og i radioen og har desuden været klummeskribent ved flere magasiner og dagblade. I 2021 udgav hun bogen “F-ordet”, der giver et samlet bud på, hvad feminisme er, og hvorfor den er mere nødvendig end nogensinde.
Dato
tirsdag 26. november 2024
|
|
Arrangør |
Diverse arrangører
|
Obligatorisk garderobe |
Ja |
Lokation |
Eksercerhuset |
Start |
19:00 |
Dørene åbner |
18:00
|
Pladser |
Siddepladser |
299 kr - 374 kr. |