luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Nyhed WHITE LIES (UK)

WHITE LIES (UK)

WHEN SAINTS GO MACHINE
OPEN-AIR I BAGGÅRDEN


 

White Lies spiller Open-Air i midten af Danmark og du kan skråle med på nye og gamle hits!

Danmark elsker White Lies, og White Lies elsker Danmark. Det er efterhånden skrevet i granit, efter bandets mange besøg og udsolgte koncerter herhjemme. Senest i 2022, hvor de gav koncerter i Aarhus og København.

 

Deres kompromisløse shows har indbragt dem en femstjerners anmeldelse hos en begejstret GAFFA-skribent, der kaldte en af deres koncerter en ”magtdemonstration udi i postpunk og vintermørke”.

 

Danske fans kan altså ikke bare glæde sig til at skråle med på favoritter som ”Farewell to the Fairground”, ”To Lose My Life”, ”Bigger Than Us” og ”Big TV”, der vil helt sikkert også værre helt nye musikalske lækkerier fra den engelske trio med i tourkufferten, når de vælter Fredericia til juni!

 

 

 

When Saints Go Machine har, efter en del projekter, der har været koblet op på samarbejder - som det symfoniske værk So Deep med Copenhagen Phil Symfoni og udgivelsen Emotional, som hang sammen med DR-serien Lover - fundet lyst til at finde tilbage til sig selv og lave noget musik, der bare opstod mellem de tre bandmedlemmer.

 

Musikken skulle ligge i forlængelse af deres soniske univers, som så dagens lys i 2011 med albummet Konkylie, men uden at være en gentagelse af tidligere udgivelser. Den nye vej skulle have When Saints Go Machines signatur-energi og emotionalitet og igen forsøge at skabe det bandet kalder ”en simpel vej mellem lyden og følelserne i de lyriske billeder” og det seriøse arbejde med singlen og det kommende album har stået på i mere end halvandet år.

 

Den første lyd, som viser, hvad der kom ud af arbejdet, er singlen Gone. Den trækker tydelige spor til hvor det hele startede for When Saints Go Machine. Den emmer af maskinel elektronisk tyngde og henleder opmærksomheden på en mørk klubscene. Omvendt er tekstuniverset anderledes følsom sammensat af forskellige oplevelser med at miste sig selv og miste et andet menneske. Den fremstår som en klassisk “Love Lost” historie, men trækker også inspiration fra den ensomhed, der er i mange situationer. Den dualisme imellem tekst og musik er klassisk When Saints Go Machine; det festlige møder mørke og melankoli.

 

”Måske denne retning også er blevet til, fordi vi for første gang har oplevet at måtte træde væk fra os selv og ikke spille koncerter og møde mennesker. Det var et kæmpe usynligt afsavn, jeg slet ikke vidste havde så stor betydning for mig. Det er måske naturligt efterfølgende at ville kommunikere så simpelt som muligt for at søge noget menneskeligt. Der er i hvert fald noget der har ændret sig i vores DNA, selvom jeg helt klart synes at jeg hører os i alle sangene. Det er først nu gået op for mig at min største styrke er at min stemme kan kanalisere alle disse følelser vi deler, førhen var den der bare. Nu har jeg fundet ud af hvad den skal bruges til.” Siger Nikolaj Vonsild fra When Saints Go Machine.

Dato
lørdag 15. juni 2024
Arrangør
FredericiaLive
Start
20:00
Dørene åbner
18:30
Forsalg
420,-
Dørsalg
445,-
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej