luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Nana Rashid

Nana Rashid

Vinterjazz 2025


Nana Rashid – Vinterjazz 2025


Det danske stortalent Nana Rashid har været hele landet rundt med sit anmelderroste og prisvindende debutalbum Music For Betty. På dette års Vinterjazz Festival påbegynder hun processen for sin næste udgivelse.
I vinteren 2024 besøgte Nana Rashid DR Koncerthusets Studie 2 under Vinterjazz og prydede samtidig plakaten som baggrundsbillede for hele festivalen. I sommers indtog hun Bremen Teater til ’A Night For Betty’ under Copenhagen Jazz Festival.


Denne vinter besøger hun atter Danmarks største jazzfestival med udvalgte koncerter, når hun afrunder sit langvarige forløb med debutalbummet Music For Betty. Samtidig markerer koncerterne et nyt kapitel og begyndelsen på en ny albumproces, da Nana altid spiller sine nye kompositioner live mange gange, før hun går i studiet og indspiller.
Musikken tager sit udgangspunkt i en dyb kærlighed til musik og historiefortælling og en stærk tro på at musik og særligt jazzmusikken kan bringe os nærmere hinanden. Netop derfor giver det mening at rejsen mod det næste album begynder med en række koncerter på spillestederne sammen med publikum. Nana udtaler selv: ”Musikken bliver formet live og hver gang vi spiller den og fordi vi spiller improvisationsmusik, bliver rummet og publikummet en del af musikskabelsen og en del af skabelsen af musikken. Det er som om musikken får nyt liv, når vi spiller den live”. Under Vinter Jazz er det altså mulighed for at opleve helt nye kompositioner fra Nana Rashid og hendes faste bandfølge, bestående af Lasse Jacobsen, Martin Brunbjerg Rasmussen og Benjamin Nørholm Jacobsen.


Om Nana Rashid
Da Nana Rashid udgav sit debutalbum Music For Betty i foråret 2023, blev det begyndelsen på en succesfuld rejse: Nana har modtaget en lang række flotte anmeldelser, fået masser af airplay på Danmarks radio, spillet flere koncerttrækker og festivaler i ind- og udland – og ikke mindst modtaget prisen for ’Årets Nye Jazznavn’ ved DMA Jazz 2023.

Dato
onsdag 12. februar 2025
Arrangør
FredericiaLive
Lokation
Tøjhuset
Start
20:00
Dørene åbner
19:00
Pladser
Siddepladser
Forsalg
175,-
Medlem 145,-
Dørsalg +25
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej