luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Nyhed Ungklang

Ungklang

Fortolker Peters Jul


Kom med når vokalensemblet UngKlang, nyfortolker en elsket juleklassiker!


“Jeg glæder mig i denne tid, nu falder julesneen hvid, så ved jeg, julen kommer”. Sådan
lyder de første velkendte ord fra den elskede klassiker “Peters jul”. I år vil netop denne
fortælling danne rammen om UngKlangs julekoncerter. Med nyskrevet musik af ensemblets
egen sanger og komponist-studerende, Martha C. Bach Gislinge, vil UngKlangs
julekoncerter byde på en uropførelse af passager fra bogen “Peters jul”, hvor samspillet
mellem det klassiske og moderne smelter sammen og bliver en helhed - en kombination
ensemblet også selv stræber efter at ramme.


"Peters Jul" består af tre nyskrevne satser for kor, cello og klarinet, som skaber et nyt
musikalsk lag og et friskt billede af den klassiske julefortælling. Satserne udforsker rummet
ved at bevæge sig fra svævende, flydende klange til dynamiske motiver, hvor teksten får lov
at træde frem. Denne julefortælling, som endnu ikke tidligere er blevet fortolket musikalsk,
får nu liv gennem ni individuelle kvindestemmer, der sammen med klarinettens cantabile
klang og cellostrygerens varme, skaber et smukt, musikalsk landskab. Musikken, inspireret
af nordiske toner, vokser frem af ingenting og fylder rummet. Vi stræber efter at udnytte hele
det akustiske rum, og jeg håber, musikken vil åbne op for en ny forståelse af historien og
måske vække følelser, man ikke havde forventet", udtaler Martha Bach Gislinge om værket.
Koncerten vil, udover den nyskrevne musik, byde på julefavoritter som, “Det kimer nu til
julefest”, “På loftet sidder nissen med sin julegrød” og mange flere. Store dele af det
resterende repertoire er arrangeret af UngKlangs egne sangere og andre unge, spændende
arrangører. Foruden UngKlang, vil på scenen også opleves cellist Laura Rosende Gehl og
klarinettist Louise Bouquin.


Koncerten vil vare ca 60 minutter uden pause.


Om UngKlang:
UngKlang har afholdt udsolgte julekoncerter over hele Danmark siden 2021 og solgte sidste
år over 1.200 billetter i hele landet.


Ensemblets sangere er i alderen 24-25 år og synger uden dirigent. De har alle baggrund
som sangere i DR Pigekoret. UngKlang har med deres egen stil moderniseret kor-genren,
samtidig med, at de holder fast i og elsker deres klassiske skoling. De er ikke bange for at
indgå i kontekster, hvor kor normalt ellers ikke ses. De formår at trække en yngre generation
til koncerter, så gennemsnitsalderen hives ned og kunsten bliver vedkommende for flere.
UngKlang høstede for nylig stor international anerkendelse, da de i sommeren 2024 vandt
flere guldmedaljer, ved Word Choir Games i Auckland, New Zealand.

Dato
torsdag 12. december 2024
Arrangør
FredericiaLive
Lokation
Tøjhuset
Start
20:00
Dørene åbner
19:00
Pladser
Siddepladser
Forsalg
220,-
Medlem
190,-
Studiekort
190,-
+25 kr. DØRSALG
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej