luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Padlock Chain

Padlock Chain



Padlock Chain har fået adskillige opfordringer. Men de vender tilbage alligevel...

 

De uofficielle jyske mestre i skrammelrock glæder sig usigeligt til at vende tilbage til Tøjhuset.

"Vi står klar som fire topatleter i startblokken. Som fire tilbudsjægere udenfor Elgiganten to timer inden black friday. Som fire tørstige ørkenvandrere med blikket mod fadølshanen i fatamorganaet. Som fire sultne teenagedrenge udenfor en bagerbutik. Vi kan nærmest ikke vente," lyder det fra Padlock Chain.

 

Siden seneste fest på Tøjhuset har Padlock Chain været på verdensturné.

"Det er jo stort sådan at rejse verden rundt med skrammelrock. Ganske vist oplevede vi nogle enkelte aflysninger på touren. Men alligevel", siger forsanger Peter Friis Autzen.

 

Padlock Chain spiller alt fra Joan Jett til Gasolin og fra AC/DC til DAD, men der kan også dukke lidt blues eller disko op på sætlisten. 

De fire venner er berygtede for at holde en uhøjtidelig Tøjhus-fest med farver og hurlumhej. Måske endda lidt pjank og sågar lidt pjat.
"Vi kan ikke lade være med at skrue lidt op for festen, når vi sådan inviterer på hjemmebane-tummel i Fredericia. Stemningen er altid hyggelig. Vi ved, at mange har fået nye venner under koncerterne - ja, for nogle år siden blev et par sågar gift og inviterede sit bryllupsselskab til koncert - parret havde nemlig mødt hinanden ved samme koncert året før. Jamenaltså, hvor er skrammelrock og godt selskab bare dejligt. Det er garanteret også sundt," siger Peter Friis Autzen.

 

Kom og vær med til en aften, du aldrig vil glemme. Eller slet ikke kan huske. Det kan gå begge veje.

 

Entré: Minus fem kroner (forsalg er ikke muligt). Koncertstart klokken 21. Dørene åbner klokken 1930 - ikke før.

 

 

Padlock Chain er og har altid været:
Christian Mørch på trommer og excelark
Kenneth Madsen på bas, kor og svensknøgle

Lars Dreymann på guitar, kor og punktsvejsning

Peter Friis Autzen på sang, mundharpe og fandango

 

Dato
lørdag 5. april 2025
Arrangør
FredericiaLive
Lokation
Tøjhuset
Start
21:00
Dørene åbner
19:30
Pladser
Ståpladser
Dørsalg +5
GRATIS ADGANG

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej