luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Niklas Schneidermann

Niklas Schneidermann

Gratis CD til alle publikummer


 

Niklas Schneidermann tager på akustisk triotur - 5 byer på 9 dage -  og tager elektriske gaver med til publikum!

 

Niklas Schneidermann er nok mest kendt som guitaristen fra Magtens Korridorer, men i 2016 udgav han sit første soloalbum. Så nogen debutant kan man ikke kalde Niklas Schneidermann, der på 16. år er en af de bærende kræfter i et af landets største rockbands – med hvad dertil hører af erfaring, hæderspriser, lyksalighed og ar på sjælen.

 

Niklas er netop startet på en lille  intensiv tur rundt i landet, hvor fokus er på alternative versioner af sangene fra hans debutalbum 'RUNAWAY'. Niklas vil ogse spille et nummer eller to fra den kommende soloudgivelse 'UDANSK//NUDANSK', som udkommer forår 2018. Som titlen antyder, bliver det på verdens sværeste sprog at synge på. Nemlig dansk. 

 

Han siger: 

 

Jeg har tidligere udtalt dette om koncerterne, og det står jeg stort set ved:

 

"I perioden 22/9-30/9 tager jeg rundt med halvakustisk trio. Det bliver alternative versioner af mine (og måske andres) pop/rockperler med tilhørende historier fra livet på landevejene plus moms. Tror, man kalder det "storytelling" nu - og jeg kan i øvrigt slet ikke lade være med at snakke, når jeg står der. Eller sidder... ;-) Lidt anderledes, lidt mindre larmende og lidt billigere. Men. Publikum skal jo ikke snydes for den fuldbårne, elektriske stereo-oplevelse i ægte hi-fi, bare fordi jeg har fået lyst til at sætte mig ned. Derfor har jeg lavet et ekstra oplag af albummet 'RUNAWAY' på cd, som jeg vil forære til ALLE, der kommer til koncerterne."

 

 

 

 

 

Dato
fredag 29. september 2017
Arrangør
Rockin House
Start
21:00
Dørene åbner
20:00
Pladser
Siddepladser
Forsalg
130,-
Medlem/studiekort
100,-
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej